Burning Love Classic



Bjørnebanden arrangerer årligt to københavnske marchbegivenheder: Burning Love Classic og Morten Bargisen Memorial.

BURNING LOVE CLASSIC

I 2014 afholdt vi for første gang Burning Love Classic (BLC) som en offentlig tur. Det var en stor succes, så vi har holdt fast i konceptet.

Den 8. udgave af BLC løber af stablen lørdag den 10. marts 2018. Start- og slutsted bliver Hvidovre Stadion, nærmere bestemt lokalet, der bruges af fanklubben for Hvidovre IF. Gratis parkering og nem adgang med offentlig transport til Friheden Station.

Adresse: Sollentuna Alle 1, 2650 Hvidovre.

Grundkonceptet for BLC har været det samme i nogle år:

Distancen er ca. 20 km i Hvidovre-egnen. Turen er ført med ca. 6+ km/t eksklusiv pauser. Forventet tidsrum: kl. 0900-1300, hvorefter der er brændende kærlighed.

Ligesom i 2017 er der inden start mulighed for at tilkøbe morgenmad (croissanter) og kaffe. Dørene åbner kl. 0730.

Standard opfordrer vi derfor til at komme i god tid inden start til hygge og opladning, og senest 0845, så vi kan præcisere antallet af kuverter brændende kærlighed til eftermiddagen samt høre Fyhn sige bevingede ord.

Pris: 150 kr, hvilket inkluderer forplejning undervejs samt efterfølgende brændende kærlighed ad libitum. Der er yderst rimelige priser på øl m.m. i fanklubben.

BEMÆRK: Der er plads til maks 40 spisende deltagere. Så først til mølle: Kom til morgenmaden for at være sikker på brændende kærlighed efter gåturen.

VI GÅR I CIVIL! Ingen uniformer.

Opdateringer om marchen er lagt på Marchgruppe DK på Facebook. Tilmeld dig begivenheden der.

Her er de artikler, vi hidtil har skrevet om BLC:

Burning Love Classic-mærkater.


MORTEN BARGISEN MEMORIAL
I 2017 prøver vi os med en efterårsmarch også, nemlig en tur meget à la BLC, og så alligevel ikke, som vi kalder Morten Bargisen Memorial (MBM). Som navnet fortæller, er det en dag til minde om Morten, vores gode ven og stiftende medlem af Bjørnebanden.

Læs om MBM her.


Ingen kommentarer: