mandag, februar 11, 2013

Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (8/9)


Liane Skjershede.

DET SIGER EN ARRANGØR
Liane Skjershede, 43 år, Brøndby Maritime Marchforening

Hvad har du stået for i forbindelse med denne march?
I dag har jeg siddet og solgt startkort, og når gængerne kommer tilbage, får de diplomet af mig. Før i dag har jeg også prøvegået alle tre ruter, og jeg har lavet logo og layout og andre ting.

Hvordan har du oplevet dagen indtil videre, her kort før, de sidste skal være i mål klokken 15.00?
Det har været hyggeligt. Rigtigt mange af deltagerne kender jeg jo i forvejen. Normalt er det nogle af dem, der sidder på den anden side af bordet og er arrangører, mens jeg har vandret. Det er sjovt at opleve denne del af en march. Og der er mange ting, der skal være på plads.

De fleste tilbagemeldinger, jeg har fået fra deltagerne, har været positive, men der er nogle ting, vi skal forbedre internt blandt arrangørerne. Koordinationen kunne være bedre.

Vi har haft 61 deltagere til start, og det er mere end dobbelt så mange, som vi havde turdet håbe på.

Men vil du gøre det igen?
Vi skal lige evaluere, men jo, jeg tror, vi gør det igen.

Er der noget, I vil ændre til næste gang?
Som sagt er der interne koordinationsdetaljer, vi skal gøre bedre, men derudover vil ruten blive anderledes. 21-kilometeren er jo lavet sådan, at man kommer forbi flotillens lokaler, men det lejemål ophører snart. Vi håber så, at deres hjemmeværnskutter kommer tilbage til Brøndby Havn, hvor den tidligere har ligget. I så fald vil vi lægge rasten på skibet.

Jeg kunne også godt tænke mig, at noget af turen blev lavet som en opgavemarch, med prøver i farvandsafmærkning, kaldesignaler og andre maritime emner!

Inden marchen: Der bliver solgt startkort til den fyrstelige sum af 15 kroner. Alt var billigt til Fastelavnsmarchen – til ”kabyspriser”, som arrangørerne kalder det.
Næste side: I en nøddeskal + Bjørnebanden mener
Side 1-2-3-4-5-6-7-8-9

Ingen kommentarer: