lørdag, oktober 22, 2011

Hundrede og én kilometers eventyr (side 4 af 4)

(V) Steen og jeg gjorde holdt samtidig og spiste den udmærkede varme mad, og blev inviteret til at dele rødvin med et par af Steens veninder. Herligt.











Fra først til sidst var der god service, med gratis føde, slik og kaffe, og da jeg ankom lidt i 11 om formiddagen, tog Ivan imod, klar til at installere mig, da han vidste, at jeg ville komme senere. Der var en familiefødselsdag, som jeg under ingen omstændigheder ville misse fredag aften, så sådan var det. Så måtte jeg bare sætte lidt ekstra speed på til at begynde med.


(H) Lad mig løfte sløret for, hvad busskuret gemte: et hemmeligt stash af sprut over indgangen! Det kan ikke undre, at det er de gode 004-tosser, der står bag denne tankstation på ruten. Fotoet her er taget i den årle morgenstund, en runde eller to fra, at jeg var færdig med mine et hundrede og en kilometer.



To gange var vi nogle, der smuttede ind på Kjellerup Stadion for at spise pølser, og det kom til at koste tid i sidste ende, så de sidste ni omgange - det vil sige 31,5 km, samt én kilometer ekstra for at komme over de 100 klik - gik jeg i et, sejgt stræk uden at stoppe for andet end at fylde min vandflaske nu og da.
For endegyldigt at markere arrangørernes hjælpsomhed, fik jeg et lift ned til rutebilspladsen, så jeg lige nøjagtigt kunne nu nå bussen kl. 10.01 og rejse hjemad til et velfortjent hvil.

Og det var så den weekend!




Det er altid en fornøjelse at se solen gå op, når man har pint sig selv igennem en nat i kampen for at nå de 100 klik.


Jeg gik i den praktiske uniform 01 med langærmet skjorte under. Det var vel koldt om natten, så jeg var glad for min shemagh. Samt min elskede, sorte baret, der holdt den skaldede isse tåleligt varm.

Nogen varierede ved at gå den lille rute modsat på et tidspunkt; det havde jeg ikke fantasi til, så det var bare 21 omgange i ring. Her møder jeg en af de sidste gængere, der var tilbage ud over mig. Sen ankomst, fodbold, langt aftensmadshvil samt halvanden times lur undervejs gjorde, at jeg var blandt de sidste af de cirka 60 deltagere i mål. En del stoppede nu også langt før, de havde nået 100 km. Jeg brugte i alt 20 timer og 59 minutter, så jeg rendte mig ikke en staver i livet.

Simon (der grundet en mineulykke kun har få procents syn tilbage) og Verner fulgtes hele vejen, og deres ølraster med andre 004-gutter kostede i sidste ende: De var to-tre runder efter mig til sidst, men gennemførte altså ikke desto mindre i fin stil.

Og lige til sidst: Her er et link til et meget kort tv-indslag om marchen, bragt på TV 2 Midtvest. Man ser jeres skribent, så det er pr. definition godt tv!
Link


1-2-3-4


Ingen kommentarer: